Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

VF-Koncert med DUEN

AUG
12

VF-Koncert med DUEN


Dato Fredag d. 12. august 2022, kl. 19:30
Sted Sæby Kirke, Strandgade 5A, 9300 Sæby
Medvirkende
DUEN - Det Danske Ungdoms Ensemble
Pris
Entré 200,-
VF-Koncert med DUEN

DUEN - Det Danske UngdomsEnsemble

Dirigent: Morten Ryelund

Henrik Goldschmidt, obo

DUEN Det Danske UngdomsEnsemble er et kreativt musikalsk forum for strygertalenter i alderen 17-27 år. DUEN spiller i mange forskellige konstellationer og repertoiret spænder fra de store klassikere til nyskreven musik.

Duen Består af ca. 25 unge talentfulde strygere med det klassiske som kernerepertoire. I spidsen står dirigent og kunstnerisk leder Morten Ryelund, som sørger for, at både energien og kvaliteten er høj. De fleste af DUENs medlemmer er studerende på landets klassiske konservatorier og er blevet udvalgt efter en optagelsesprøve. Hvert medlem har en fast plads i ensemblet i to år. Kendetegnet blandt de unge strygere er en smittende spilleglæde og et højt teknisk niveau.

Henrik Goldschmidt, en af vore allermest alsidige og vidtfavnende musikere, dannede i 2003 The Middle East Peace Orchestra, hvor musikere mødes i et kunstnerisk samarbejde på tværs af eksisterende fordomme og modsætninger. I Danmark har han etableret “Goldschmidts Musikakademi”, hvor han bringer børn sammen i musikken, giver tilbud om gratis musikundervisning og gratis lån af instrument.

Program: J.S. Bach: Brandenburg-koncert nr. 3 i G-dur og Koncert for obo, violin og strygere samt Ennio Morricone's "Gabriel's Oboe".

Festivalkortet giver adgang til denne koncert. Billetter kan desuden købes via hjemmesiden: www.vendsysselfestival.billetten.dk, og det vil også være muligt at købe billetter ved døren en time forud for koncertens begyndelse, såfremt koncerten ikke er udsolgt på forhånd. Billetter kan også reserveres på kirkekontoret.