APR
19

På onsdag den 19. april kl. 17 er der atter spaghettigudstjeneste i Sæby Kirke. Tro, håb og kærlighed kendes ofte på tegnene kors, anker og hjerte, men de første kristne havde et helt andet tegn, som de brugte når de skulle vise hinanden, at de var med i kirken. Fisken. Til denne gudstjeneste skal vi høre om det hemmelige tegn. Efter den lille gudstjeneste er der som altid mulighed for fællesspisning i Mariehuset og alle er hjerteligt velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig.