Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Koncert med South African Opera Ensemble

APR
16

Koncert med South African Opera Ensemble


Dato Søndag d. 16. april 2023, kl. 15:00
Sted Sæby Kirke, Strandgade 5A, 9300 Sæby
Medvirkende
Baryton Thabang Senekal, sopran Loveline Madumo og pianist Eugene Joubert
Pris
Entre kr. 150,-
Koncert med South African Opera Ensemble

Få en uforglemmelig musik- og sang-oplevelse og ræk samtidig en hånd til børn og unge i Afrika.

Populære operaværker, operaduetter og arier, musicalklassikere, gospel, spirituals, afrikanske folkesange og pianosoloer – alt det kan du opleve, når The South African Opera Ensemble gæster Sæby Kirke. Hvis du ikke har oplevet en opera før – så er her en fantastisk mulighed for rigtig operasang krydret med meget anden spændende musik og sang.

Baryton Thabang Senekal, sopran Loveline Madumo og pianist Eugene Joubert plejer at optræde i deres hjemland Sydafrika og i mange andre lande på de helt store scener. Nu kommer de til Sæby. Kom og få en stor oplevelse og støt samtidig arbejdet blandt fattige børn i Sydafrika.

Divaen blev boende i den gamle township

Når børn og unge ikke tilbydes gode fritidsaktiviteter, bliver pubben nemt ”ungdomsklub”. Og så er der risiko for, piger bliver gravide som 15-årige og har syv børn med forskellige fædre, når de er 23. Dét er Afrikas store problem.

Sådan siger sopran og sydafrikansk opera-diva Loveline Madumo, der er født og opvokset i Ga-Rankuwa, der som sort by under apartheid havde det formål at levere arbejdskraft til omliggende fabriksbyer. Her, under socialt ringe forhold og kummerlig skolegang, havde Loveline sin opvækst – og her er hun blevet boende, selvom hun i dag har diva-status og synger de store partier i operaer ikke blot i Sydafrika, men også i udlandet. Hendes stemme blev opdaget tidligt, af et hvidt ægtepar, som bemærkede hendes leg og sang i townshippen. De fik forældrenes accept til at bistå hende med en god skolegang til og med konservatoriet. Loveline véd, hun har været heldig – og finder, det nu er pay back-time. Hun har derfor – efter næsten dansk model – sammen med sin mor og et tocifret antal bekendte under navnet Loveline Arts Foundation, LAF, iværksat et på de kanter enestående foreningsarbejde. Det omfatter i dag adskillige hundrede børn og unge, der går til dans, sang og spil. ”For det er min metier”, siger Loveline, og glæder sig over, at andre kan tilbyde sport eller andre aktiviteter. Der er brug for ethvert godt initiativ i Ga-Rankuwa, der ligger 35 km. fra Sydafrikas politiske hovedstad Pretoria.

Billetindtægten fra koncerten i Sæby Kirke går ubeskåret til dette arbejde. Billetter á kr. 150,- kan købes på kirkekontoret. Kontant eller MobilePay.