Søndag d. 22. september 2019, kl. 10:00

Høstgudstjeneste holder vi hvert år med en flot pyntet kirke. Ved høstgudstjenesten siger vi TAK for alt det, vi dagligt får til livets opretholdelse. Ja, til selve livet, der er helt igennem uselvfølgeligt. Efter gudstjenesten går vi i Mariehuset, hvor menighedsrådet er vært for en frokost. Det følges op af en auktion over høstens rige gaver, som alle opfordres til at medbringe. Det kunne være: frugt, blomster, marmelade, boller, grøntsager og lignende. Overskuddet fra auktionen går til det kirkelige børne- og ungdomsarbejde i sognet. Vi skal til gudstjenesten høre om en yndig lille rødlig lilje, der voksede ved Solsbækken men som mødte en fugl, der fortalte, hvor meget bedre, det var at bo i New York, Paris eller Milano og hvor meget smukkere de små rødlige liljer var dér.

Medvirkende
Viggo Ernst Thomsen