Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Koncert med Petri og Hannibal

JUL
21

Koncert med Petri og Hannibal


Dato Onsdag d. 21. juli 2021, kl. 19:30
Sted Sæby Kirke, Strandgade 5A, 9300 Sæby
Medvirkende
Michala Petri og Lars Hannibal
Pris
150,-
Koncert med Petri og Hannibal

Vi sidder i det smukke, gamle kirkerum med åbne sanser, og lytter til Michala Petri på fløjte og Lars Hannibal på guitar, - musikere med verden som deres koncertscene.

De spiller for os, der denne aften er forsamlede i Sæby kirke.

Og de tager os med på en rejse ind i den klassiske musiks forunderlige verden. 

De to musikere fanger atmosfæren og spiller med den så vi som publikum føler, at der bliver slået nogle strenge an inde i os selv.

Med den største respekt for musikken og koncertformen evner Michala Petri og Lars Hannibal at frembringe den naturlige afslappethed, som er en forudsætning for, at hver enkelt af os der sidder her denne aften, helt åbent kan opleve musikken.

Deres program er smukt, virtuost, humoristisk, seriøst, uhøjtideligt, gammelt og nyt. Og vi vil bl.a. genhøre komponister som Bach, Grieg, Carl Nielsen,Corelli, - og Hannibal og Petri!

Det bliver en oplevelse ud over det sædvanlige, når vi denne lørdag aften mødes i Sæby kirke.

Entre´ bliver kr. 150,- og billetsalget starter 1. juli 2021. Billetter købes på Sæby kirkekontor, hvis situationen omkring Corona tillader det - ellers på www.retfaerdigheden.nemtilmeld.dk