Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Snapper og Topper går på opdagelse i kristendommen

Her er fire film med tøjdyrene Snapper og Topper, som går på opdagelse i kristendommen. De søde tøjdyr undersøger ordene næstekærlighed, tilgivelse, synd og tro. Og undervejs får de hjælp af deres præst og en masse børn.

Kristendommen er fyldt med mærkelige ord, som mange af os ikke helt ved, hvad egentlig betyder. Ord, som lyder ret mystiske i børns ører, og som kan være svære at forstå - uanset hvor gammel man er. Ord som næstekærlighed, tilgivelse, synd og tro.

Børn - og tøjdyr - er heldigvis verdensmestre i at stille spørgsmål til ting, de ikke forstår. Derfor vælger Snapper og Topper i hver film ord fra kristendommen, som de synes er svære og lidt uforståelige. Sammen besøger de deres præst Annette Molin Brautsch, der gennem egne oplevelser og historier fra biblen gør ordene konkrete og forståelige. Samtidig bruger hun tøjdyrenes og børns egne erfaringer til at gøre ordene mere hverdagsagtige. Snapper og Topper taler også med børn om hvordan de forstår ordene og hvilke erfaringer de har gjort sig.

Se med her: