Bibelkreds

Spørgsmål til bibelkreds onsdag den 29. januar

Johannesevangeliet 17,1-26

Denne bøn er ofte blevet kaldt Jesu ypperstepræstelige bøn. Ypperstepræsten i Det gamle Testamente havde to hovedopgaver. Han skulle bede for folket, og han skulle ofre for folket. Bønnen er Jesu ene ypperstepræstelige tjeneste. Han beder for sit folk, kirken af disciple til alle tider, om dens bevarelse og dens enhed. Jesus beder denne bøn lige inden han bliver taget til fange og korsfæstet. Han bruger her udtrykket,  ”at  timen var kommet” om dette. Jesus ved altså medens han beder denne bøn for sit folk, at han om lidt, at han skal bringe ypperstepræstens andet tjeneste, bringe sig selv som offer for sit folk, for at fuldføre Guds frelsesplan, og give os håb om evigt liv.

  1. Jesus må have bedt denne personlige bøn foran sine disciple. Hvorfor mon han gør det?
  2. I v. 1-5 beder Jesus for sig selv. Hvad er det Jesus sin far om, og hvad er det han gerne vil er følgerne af det.
  3. I v. 6-19 beder Jesus for sine disciple. Han beder om tre ting. Hvilke?
  4. Hvordan oplever du som kristenmenneske at være i verden, men ikke at være af verden?
  5. Jesu bøn om, at hans disciple må blive helliget i sandheden (v.17) og udskille sig fra verden, kan godt synes ret provokerende. Hvordan skal vi være anderledes? Hvilke praktiske følger har det?
  6. Enheden mellem de kristne er et smerteligt og vanskeligt punkt. De forskellige kristne kirker ser forskelligt på mange ting. Og Jesu bøn viser, at han vidste, at der ville blive problemer. Jesus viser hen til enheden mellem ham og Faderen, for at give os et forbillede for, hvad kristen enhed er. Hvordan skal vi forholde os til opdelingen i de mange kirker, set i lyset af Jesu bøn om enhed
  7. Hvordan skal vi efterleve Jesu bøn? Kan vi elske os til enhed? Hvad med uenighederne? Skal vi se bort fra dem
  8. I v. 20-26 udvides Jesu bøn til at omfatte alle kristne til alle tider. Hvad betyder det, at Jesus bad denne bøn for disciplene, for kirken til alle tider, også for os, og at han stadig  beder? (Se f.eks. Rom. 8,34)