Babysalmesang

Hvad er babysalmesang?

Til babysalmesang hører dit barn salmer og sange i det lyse og smukke kirkerum med dets særlige indretning. Babysalmesang er en sanselige oplevelse, som dit barn og du får i fællesskab med andre børn og voksne. 

Børn og voksne samles i kirken. Vi begynder med en halv times sang, musik og bevægelse, hvor børn og voksne har rig mulighed for at få stimuleret høre og synssansen.  Bagefter får vi kaffe/te og hyggesnakker lidt i klosterfløjen.

Har du lyst til at deltage med dit barn, er I velkommen til at møde op om tirsdagen kl. 10.00 i Sæby Kirke. 

Hvorfor babysalmesang ?

Alle børn elsker musik og sang, og forældrenes stemmer er det bedste i verden. Ved at kombinere sang, musik og samvær, lukke den megen uro, som vi oplever omkring os ude og koncentrere os om at sanse det nære, knyttes der tætte bånd mellem et barn og dets forældre.

I dag ved man at musik har stor betydning for det spæde barn, ja selv for det ufødte barn, da sang og musik stimulerer barnets udvikling.  Sang udløser endorfiner i hjernen og er derfor kroppens eget lykkehormon, og det får os til at føle os afslappede, glade og godt tilpas.

Til babysalmesang lærer forældrene salmer og sange, som de kan synge for deres børn. Kirkens rum er ideelt i den henseende med dens lys og særlige indretning, og så har de danske salmer en kvalitet, som er unik i hele verden.  De er en vigtig del af vores kultur og en dejlig gave at give videre til næste generation. 

Hvornår ?

Har du lyst til at deltage sammen med dit barn, er du velkommen til at møde op om tirsdagen kl. 10.00 i Sæby Kirke.

Vi starter ny sæson op tirsdag den 9. januar kl. 10.00.

I behøver ikke tilmelding på forhånd - men er velkomne til blot at møde op. 

Kontakt også gerne kirke- og kulturmedarbejder  Kirsten Mølgaard Madsen, tlf.  29 32 26 85 for yderligere orientering.

   Næste gang for babysalmesang